Ved første oprettelse af hjemmesiden i 2003


Hjemmesiden er som sagt oprettet til minde om min morfar. Jeg har desværre ikke selv haft fornøjelsen at møde ham, for han døde 8 år før, jeg kom til verden - men jeg har lært ham at kende gennem hans bøger og gennem familiens erindringer, og jeg oplever ham som et menneske med stærke både lyse og mørke sider.

Hans digte giver udtryk for de samme egenskaber i et stærkt, stemningsmættet sprog fyldt med billeder, drømme og humor, fuld af livslyst, drifter og kærlighed.


Morfar udgav flere digtsamlinger og to novellesamlinger.  Han har dog også skrevet mindst to romaner, som ligger i håndskrift blandt efterladte papirer.


En af Waagners sønner (og dermed min morbror), tidligere antikvitetshandler Knast Walther Waagner, har brugt meget af sin tid de senere år på at sortere, granske og renskrive nogle af sin fars efterladte håndskrevne manuskripter og breve.


Der ligger hundredvis af papirark med meget lille skrift i sort eller rødt blæk, og morfars skrift er ikke let at tyde; han har skullet spare på papir og blæk, så skriften er ofte meget lille.  Det er et enormt arbejde at læse, forstå og renskrive disse sider.  En stor del af papirarkene er udaterede, desværre, men der kommer dato på, hvor det er muligt at foretage en tidsfæstelse.

Jeg er meget glad for, at Walther har gjort dette store arbejde.


I samarbejde med Walther bringes de 'nye' tekster her på siden; der vil komme meget fra Walthers hånd, og en lille smule fra min.  Disse nye værker tilhører familien repræsenteret ved undertegnede redaktør.


God fornøjelse med læsningen.


                                                                                                         Torben Waagner Christensen


Nu er det 2016


D. 12.-9. 2006 døde min onkel Walther desværre efter ½ års meget alvorlig sygdom.

Hans store indsats med stoffet slutter hermed.

Han er stærkt savnet.


Og jeg genoptager arbejdet og fortsætter på egen hånd med at finde stof til siderne.


Der er faktisk en nu del interesse for morfar og hans værk.

Jeg vil fremhæve aktuelle Henk van der Liet, som er litteraturforsker og skribent.  Find ham på nettet eller se her på siderne her, og Bente Teilmann Aalund, cand.mag. i litteratur, som har udgivet bog og artikler.


Digitalisering af aviser og bøger giver større og lettilgængelige søgemuligheder, og jeg har fundet en del omtale både fra perioden, mens han levede og årene efter hans død og helt frem til i dag.

Det jeg finder, bliver tilgængeligt her: artikler, 'nye' digte, kommentarer osv.


Se også

www.waagner.dk

som bringer litteraturliste for udsendte samlinger samt fotos fra familietræf i

Aulum Mølle og Holstebro Museum i 2000 i anledning af morfars 100 års fødselsdag.





Redaktør for udgivelse af nærværende tekster er Torben Waagner Christensen


Nogle tekster udgives her for første gang.


Alle rettigheder indehaves af Waagners efterkommere.


Anvendelse af tekster og billeder kan ske efter skriftlig tilladelse fra redaktøren.


Henvendelse:


Torben Waagner Christensen     


Klik her for at sende mig mail


OBS!      Alle tekster på disse sider er nyudgivne og omfattet af Lov om Ophavsret.

waagner-digte blev sidst opdateret  5.septembert 2016